Hvorfor hedder Grønland Grønland, når øen i dag mest ligner en kæmpe isterning? Svaret ligger i en tid, hvor græsset faktisk voksede, og markerne gav mad. Det lyder som en vikingevits, men det er en ganske jordnær historie.
Historien begynder med Erik den Røde, der i 985 endte i eksil fra Island. Han sejlede vestpå, fandt nye kyster og gav stedet navnet Grønland. Navnet var smart, sikkert også for at lokke folk med. Men der var dog mere end salgstale i det navn, for klimaet var faktisk varmere end i dag.
Dengang var Grønland grønnere, mildere og langt mere gæstfri. Arkæologiske fund viser, at nordboerne dyrkede korn og holdt kvæg. De byggede gårde, lagde marker ud og levede som bønder. Det er ikke muligt i dag.
Erik den Røde og hans rejse til Grønland
Få skæbner er så saftige som Eriks. Han sejlede mod vest i 985, ramte en ny kyst og kaldte landet Grønland. Der var lunere vejr, græs i dalene og plads til gårde. Det var starten på nordboernes korte storhedstid i Grønland, hvor marker, kvæg og mod gav håb om et nyt hjem.
Hvorfor blev Erik sendt i eksil?
Erik den Røde havde temperament som en islandsk geyser. Han kom til Island som søn af Thorvald, der også havde haft det svært med naboerne. Freden holdt ikke længe for familien.
Erik slog sig ned i Haukadal, fik en gård, husstand og fjender. En strid om nogle rejsepæle udviklede sig, som kun stridigheder gør på Island. Ord blev til skub, skub blev til våben. Pludselig lå folk døde, og loven krævede ro. Den ro indebar, at Erik måtte væk. Først flyttede han rundt på Island, til sidst røg han helt ud i eksil.
Han tog eksilet som en udfordring, ikke en straf. Tre år skulle han holde sig væk, sagde loven. Han brugte dem på at teste havet vestpå. Her fandt han kyster, fjorde og en idé, som satte spor i historien. Grønland skulle hedde noget, der trak folk til. Og ja, navnet Grønland lød bedre end Noget-med-is.
Erik kom tilbage til Island, solgte drømmen, samlede folk og sejlede igen. De fulgte hans spor til Grønland, hvor klimaet dengang var mildere. Gårde skød op, køer græssede, og korn kom i jorden. Det er ikke muligt i dag, men den historie startede med et temperament, der sendte en mand ud for at finde et grønnere sted.
Klimaet på Grønland i vikingetiden
Vejret var mildere, jorden tøede tidligere, og græsset stod grønt i fjordene. Det var kort sagt et meget bedre århundrede for bønder. Nordboerne på Grønland kunne udnytte en varmere periode, hvor sommeren holdt lidt længere, og vinteren ikke bed helt så hårdt. Det gav plads til dyrkning, husdyr og en husholdning, der lignede livet i Island og Norge, bare med en arktisk flavor.
I dag ligger permafrosten tættere på overfladen mange steder, sæsonen er kortere, og salt kystvind gør arbejdet svært.
Beviser fra jorden: Hvad siger arkæologien?
Udgravninger fra Østerbygden og Vesterbygden giver klare spor. Jorden gemmer små beviser, som tilsammen tegner et hverdagsbillede.
- Kornrester: Forkullede kerner af byg og spor af havre viser, at nordboerne såede og høstede. De fandt læ i fjordnære lommer, dyrkede på terrasser og brugte tang og møg som gødning. Det kræver varme somre, gerne flere i træk. I dag er sæsonen for kort, og kuldeperioder sætter hurtigt punktum for korn i det åbne.
- Husdyr: Knogler fra køer, får og geder fortæller om stalde, græsning og vinterfoder. Køer kræver meget foder og tørre forhold. Datidens varme gav bedre høslæt langs kysten. I dag begrænser kort vækstsæson og hårdere vintre muligheden for at holde større kvægbesætninger samme sted.
- Markspor og bygninger: Tørvemure, stengærder og ladefund viser system i driften. Der er spor af lader med græstørv på taget og gulve med foderlag. Den slags giver kun mening, når sommeren leverer nok græs til vinteren.
Hvad betyder det i praksis? Et simpelt årshjul gjorde forskellen:
- Forår, så med byg i de bedste lommer.
- Sommer, høslæt til kreaturerne.
- Efterår, slagt og saltning.
- Vinter, leve af forråd og mælk fra det, der kunne fodres igennem.
Det lyder næsten hyggeligt, lige indtil man husker kulden.
Arkæologien viser, at klimaet gav plads til korn og kvæg, som ikke trives på samme måde i dag. Varmere somre, længere vækstsæson og mindre vinterpres gjorde en bondegård mulig.
Hvorfor forsvandt det grønne Grønland?
Grønland var grønnere i Erik den Rødes tid, men det holdt ikke evigt. Naturen skruede ned for varmen, og hverdagen blev hårdere. Markerne gav mindre, dyrene sultede, og mennesker måtte ændre kurs.
1. Klimaet vendte
Den varme periode ebbede ud, og kulden tog fat. Havisen lukkede fjorde, og vækstsæsonen blev kort. Det grønne Grønland blev til et barskt Grønland, igen.
1. Jord og ressourcer under pres
Græsningstryk og tynde jordlag gav slid og erosion. Hø blev knap, og kvæg kræver meget foder. Når vinteren trak ud, døde besætningerne først.
3. Isolation og handel brast
Havisen stoppede skibe fra Norge og Island. Mindre handel betød færre jernværktøjer og mindre korn. Markedet for hvalrostænder faldt, og økonomien mistede benene at stå på.
4. Mødet med nye vilkår
Inuitterne klarede sig med harpuner, kajakker og fleksible jagtmønstre. Nordboerne holdt fast i gården – længe og stædigt. Til sidst vandt kulden, og bygderne blev tomme.
Konklusion
Erik den Rødes Grønland var ikke bare en god historie og et smart navn. Det var en reel mulighed, skabt af et varmere klima, der gav plads til korn, kvæg og gårde i fjordene.
Arkæologien bekræfter: Der er fundet marker, lader og dyreknogler fra en tid, hvor sommeren trak længere ud. Da kulden vendte tilbage, brast drømmen. Markerne gav mindre, handelen svandt, og nordboerne holdt fast, til det ikke gik længere. Navnet bestod dog, og Hvidland lyder bare lidt underligt.
