Der er noget særligt ved ældre aviser. Foruden at se verden gennem fortidens filter får man en fornemmelse af, at små ting kunne blive gjort til store skandaler – og store ting kunne gå sporløst forbi.
En gennemgang af gamle danske aviser afslører, at vores forfædre ikke var så anderledes end os, når det kommer til at fare i blækhuset over skæve begivenheder.
Her får du et udvalg af de vildeste, sjoveste og mest absurde “skandaler”, der fyldte spalterne før Instagram, Facebook og harmdirrende læserbreve.
1. Kyllingeanarkiet i Sorø – Kaos på de toppede brosten
En lastbil fyldt til randen med levende kyllinger vælter i Sorø centrum. Hvad gør man? Hjælper chaufføren – eller tager man, hvad man kan bære? For soranerne var svaret enkelt: Man hjælper sig selv først. Aviserne skrev om “kyllingeanarki”, da lokale beboere greb chancen for gratis aftensmad. Kyllingerne blev jagtet ned af sidegaderne og indfanget i hatte, poser og forklæder. Én ældre dame hævdede endda, at hun blot havde forsøgt at “beskytte” tolv af dem mod byens katte.
Politiet måtte rykke ud, men de fleste fjerkræ var, sjovt nok, pist væk, da ordensmagten endelig dukkede op. Ingen blev sigtet. Måske fordi ingen turde indrømme, hvor mange kyllinger de havde gemt under sengen. Sorø-lejligheder lugtede af fjer og stegt kylling den sommer…
2. Mordet på en Ko – Den store kvægkrimi i Vestjylland
En højt elsket jerseyko tilhørende en velanskreven gårdejer i udkanten af Herning ender sine dage under mystiske omstændigheder. Malkepigen finder koen livløs på marken, og politiet kaldes til. Snart summer lokale aviser om “ko-mordet”, og hele sognet gætter med: Er det jalousi, had eller spøgeri?
I flere uger kørte historien: Mistanke falder på nabogården, hvor man netop havde tabt titlen som områdets bedste mejerist. Konerne sladrer, mændene stirrer ondt på hinanden over hegnet, redaktøren kører hele “Agatha Christie-møder-vestjysk-mudder”-stilen i spalten. Efter et par uger oplyser dyrlægen, at koen døde af naturlige årsager – men rygtet vil stadigt vide, at landsbyen aldrig blev den samme efter “skandalen”.
3. Den flyvende præst – Et tilfælde af høj(ere) magt?
Året er 1891. Flere aviser beretter med voksende forargelse om begivenhederne i en lille landsby på Sjælland, hvor præsten pludselig hævder at være blevet løftet op fra kirkegulvet midt under sin søndagsprædiken. Ifølge vidner skal han have svævet adskillige centimeter over jorden, hvilket selvsagt førte til stor undren blandt kirkegængerne.
Snart får “Flyvende Præst” sit øgenavn, og folk kommer fra nær og fjern for at overvære det næste “mirakel”.
I flere uger bliver kirken overfyldt. Aviserne nøjes ikke med referater men udgiver også satiriske tegninger, hvor præsten svæver over alteret med himmelvendte øjne. Efter et par uger griber biskoppen ind: Præsten blev kaldt til samtale, og flyveturene stopper brat.
Ingen blev klogere, men landsbyen fik besøgstallet tredoblet i et kvartal.
4. Ballade om bananer – Banangrisen fra Nørrebro
København. Bananen er et eksotisk vidunder. Da en grønthandler på Nørrebro får en ladning overmodne frugter hjem (og vælger at sælge dem til høje priser med løfte om “sundhed og styrke”), går folk amok. Flere mødre klager, fordi deres børn får ondt i maven og gule fingre.
Lokale journalister døbte straks skandalen “banangrisen”. Artiklerne svømmer over med citater fra indignerede forældre og læger.
En enkelt mor udtaler: “Han sagde, bananen ville give krudt i benene, men det var kun i bagdelen.” Skandalen døde langsomt ud, da grønthandleren begyndte at sælge æbler fra Lolland i stedet.
5. Tyveriet af kirkeskibet – Gudløshed eller druk?
En ellers fredelig aprilaften i 1952 får en lille provinsby sit kirkeskib stjålet. Folk er målløse: Hvem stjæler et skib fra Guds hus? Hele sognet vågner næste morgen til avissider, der beskriver halløj og vantro i menigheden.
En uge efter bliver skibet fundet – ikke i den nærmeste fjord, men på det lokale værtshus, hængende oven over baren. “Sømændene” viser sig at være byens håndværkerlaug, som ville “låne” skibet i anledning af en jubilæumsfest.
Sognepræsten vælger at grine af sagen fra prædikestolen, og flere sognebørn besøger værtshuset for at “se på synden med egne øjne”.
6. Stormen på sodavandsautomaten
Da Danmarks første automatiske sodavandsautomat blev lanceret på Hovedbanegården i 1923, var det en mindre sensation. På åbningsdagen var folk så ivrige efter at prøve den “magiske maskine”, at de stimlede sammen i så store mængder, at politiet måtte tilkaldes. Rygtet gik i byen om gratis prøver – og det blev snart afprøvet af mere eller mindre ædru københavnere.
Aviserne beskrev stormløbet som “en mindre revolution og en stor dag for brus” – men bekymringer om massepanik fik ledelsen til at fjerne automaten midlertidigt. Det blev aldrig afsløret, hvor mange flasker, der var forsvundet på mystisk vis.
7. Politimesteren nedlagt af en slagter
Når man læser gamle aviser fra provinsen, finder man nemt det, der i dag ville blive kvalt af kommunens kommunikationsafdeling. Her gik en lokal slagter nemlig til frontalangreb på politimesteren under en offentlig generalforsamling. Med byens borgere som vidne råbte han, at “denne bys lov og orden er ren farce”, og at politiet “burde lære at veje kød i stedet for at veje loven”.
Aviserne trykte referatet ordret (og med fornøjede kommentarer fra redaktøren). Politimesteren lod sagen ligge; måske havde han ikke magt til mere, måske frygtede han for fremtidige kødpriser. Men i uger rasede debatten i klummen.
Hvordan kunne dette være skandaler?
Set med nutidens øjne virker mange af disse historier søde eller fjollede – måske endda utænkelige at skrive artikler om i dag.
Small town drama og dagligdags trivialiteter havde en chance for at blive til lokale legender og løbesedler. Ikke alt behøver være blodig alvor for at optage folket. Og glæden ved det sære og usandsynlige lever heldigvis stadig i dag.
Måske griner vi om 100 år
Hvilke af nutidens skandaler, klikbaits og ophedede debatter vil fremtidens læsere mon bare fnise af? Vil stormen om “Mette Frederiksens sms’er” eller diskussionen om elcykel-tilskud stå tilbage som kuriositeter for den næste generation?
